Sådan fungerer det

Når først du har tilmeldt dig, er det nemt at få adgang til en bil, når du har brug for det. Vi har udarbejdet en kort guide, der viser, hvor nemt det er at anvende en delebil. 

Quick guide

For at bruge LetsGo's biler skal du være medlem.

Du kan reservere bilen helt frem til lige før, du skal bruge den. Normalt vil du kunne finde en ledig bil i København og Århus med kort varsel, men i weekender kan det være en god idé med lidt planlægning. Hvis du reserverer mindst 3 dage i forvejen, så garanterer vi en ledig bil.

LetsGo har 7 forskellige biltyper. Prisen for brug af bilerne afhænger af hvilken type LetsGo medlemskab du vælger. Du kan se biltyper og priser her.

Når du bruger bilen, er der sørget for det hele. Benzin/diesel tankes med et benzinkort, der ligger i bilen og er inkluderet i prisen (for elbiler er det lidt anderledes - det kan du læse mere om her).
Sker der uheld undervejs, kontakter du LetsGo, der hjælper dig videre.

Når du er færdig med bilen, skal du blot aflevere den tilbage samme sted, som du hentede den. Du skal huske at aflevere bilen til tiden, og rydde op efter dig selv, så den er klar til den næste, der skal bruge den.

Hvis du har spørgsmål så ring til os på  +45 35 35 14 11 eller send en mail letsgo@letsgo.dk.